Foto af Ramona Micuda Bjerring
Ramona Micuda Bjerring fra Plastic Change holder et spændende oplæg, der sætter fokus på plastikforurening som en del af den tredobbelte planetære krise: klima, biodiversitet og forurening. Oplægget beskriver plastikkens historie, dens eksplosive vækst og de alvorlige konsekvenser for miljøet og sundheden. Det belyser plastforureningens globale og lokale omfang, mikro- og nanoplastik, samt skadelige kemikalier i plastikprodukter.
Plastic Change arbejder for ambitiøse politiske løsninger og oplyser om de bedste handlinger, enkeltpersoner kan tage for at reducere plastikforurening. Oplægget afrundes med en opfordring til handling og refleksion over vores plastikforbrug.
Arrangementet er en del af programmet "Klimauge 2025", som du kan læse mere om på hjemmesiden:
htk.dk/klimauge